Workshop

Bebiane Bøje har sin daglige gang som underviser i sang på Det Jyske Konservatorium, men ved siden af sit virke tilbyder hun ligeledes vokal workshops. Gennem de sidste 20 år har hun været en af Danmarks bedste og mest benyttede gospel-instruktører med stor erfaring fra både ind- og udland (bl.a. UK, Frankrig, Singapore og USA) i forbindelse med workshops og teambuilding arrangementer.

Bebiane tilbyder gospelworkshops, der skaber glæde og sammenhold, for børn, konfirmander, skoler og kirker og teambuilding for virksomheder, organisationer og foreninger – store som små. Hun har bl.a. medvirket på ”Gospel-Workshop of America” i New Orleans og også været engageret i ”Directors Workshop” i Colorado.

Som korinstruktør har Bebiane en helt særlig evne til at få det bedste frem I folk og skabe fantastisk levende musik sammen med deltagerne. Hun er en meget kompetent og efterspurgt workshop- og teambuilding-instruktør, der spreder en varm smittende energi, og som garanterer et succesfuldt arrangement med sang, stemning og fællesskab.

Der er mange muligheder i forhold til, hvordan et workshop-arrangement forløber. Det kan vare fra ½- time til 2 dage og kan f.eks. afsluttes med en værkstedskoncert – med eller uden publikum.

Bebiane tilbyder gerne sin hjælp med at udvikle et program tilpasset netop jeres ønsker og behov, så tøv ikke med at kontakte Bebiane Bøje for forespørgsel og booking.

Læs om Komplet Sangteknik Workshop >.